Nordsvensk Brugshest
Distrikt Sjælland og Øerne
Om Nordsvensk Brugshest
Den nordsvenske er sammen med Gotlandsrussen, Sveriges eneste nationale hesterace, som kan spores tilbage i historien som en svensk om muligt skandinavisk landrace pga. den varierende forhold og forskellige forudsætninger.
I det store land Sverige er landhesten blevet opdrættet i mange lokale stammer, hvilket udgør grundlaget for dagens nordsvenske hest. Landhesten i Jämtland og Hälsingeland var lidt større og tungere end de øvrige län. Af forskellige årsager blev landhesten i 1800-tallet udsat for indblanding af andre racer nok pga. krigene på kontinentet, hvor man havde brug for at forædle racerne til krigsheste.
Det kom selvfølgelig også til Sverige, hvor racen blev påvirket af ædlere hingste fra Strömsholm. Næste fremstød mod landracens eksistens havde en mere jordnær baggrund, da jordreformen kom og dannede grundlag for rationalisering og u dvikling af landbruget.
Dette krævede nu mere masse og kraft og man indførte større og tungere racer fra England og Centraleuropa. Disse hingste væltede nærmest ind over landet i sidste halvdel af 1800-tallet og nærmest fortrængte den "lille" nordsvenske hest i det sydlige Sverige og med hast nordpå.
Fremsynede personer indså dog hurtigt faren for udrydelse og i sidste øjeblik fik reddet de sidste renracede nordsvenske heste, og begyndte en egentlig rekonstruktion af racen.
I spidsen for dette gik Södredalarens Hästvenner under ledelse af veterinærprofessor Wilhelm Hallander i 1894 og i år 1900 blev racen Nordsvenska Hästen officiel, men der måtte også nyt blod til for ikke at få indavlede heste.
Man valgte at indføre hingste af den meget beslægtede exteriormæssige Norske Guldbrandsdala, senere kaldet
Döle hesten for på den måde at bygge racen op. I 1903 oprettedes hingstestationen Wången i Jämtland, som blev en milepæl i den nordsvenske races historie: Her opkøbte man hvert år de bedste hingste føl i landet, og sammen med Döle-hingsten blev de grundstammen til den Nordsvenske hest som vi ser i dag.
Trods store protester nedlagde den svenske stat hingstestationen i 1996 og avlsarbejdet er nu lagt ud på private hænder.
Karakteristik og farver:
Den nordsvenske er en mellemstor koldboldshest. Hopperne har en gennemsnitshøjde på 153cm og hingstene 157cm.
Variationer af mankehøjden kan på hoppesiden være stor. Hovedet er mellemstort med en lige profil og med brede muskuløse kæber, hvilket giver et kileformet udseende.
Halsen er mellemlang og muskuløs, ryggen er lang muskuløs, krydset velstillet og bringen oftes bred. Benene er vel dimentioneret med brede ledgange og stærke sener. Gangen skal være energisk og taktmæssig. Farverne kan være brun, mørkebrun, sort, fuks, black gulbrun, Isabella sortgul samt afbleget skimmel.
Blåsorte kan også forekomme og stammer sandsynligvis helt tilbage til de norske heste kaldet blåhestene. Der forekommer ingen brogede nordsvenske, dog tillades aftegninger på benene og i hovedet.
Stambogsregistret:
Racestambøger er grunden i alt rationelt avlsarbejde. Den første officielle stambog for nordsvenske udkom i 1915 og siden 1931 er den regelmæssigt udgivet en gang årligt.
Den nuværende distriksvetarinær i Rättsvig professor Karl Eriksson redigerede stambogen i 30 år, hvor den blev overtaget af professor Svend Dyrendal og i dag er det Kjell Olsson, stamboksforare@nordsvensken.org , som tager sig af videreførelsen af stambøger.
To typer:
Fra starten kunne man skelne mellem to slags nordsvenske, den ene var større og grovere og fandtes i og omkring Norrland, den lette type fandt man som regel i Dalarna, Värmland og Dalsland.
Mennesker har til alle tider været interesseret i at konkurrere og eftersom at travet udvikledes og travbanerne skød op kom den lettere nordsvenske type i anvendelse til travløb, det samme skete for den norske Dölehest.
Man beslutter i 1964 at føre hver sin stambog og hvert sit avlsarbejde og det som i dag kaldes koldblodstraveren er en let hurtigtravende koldblodshest med hovedsaglig svensk og norsk blod i årene og den som vi i dagkalder Nordsvensk Brugshest, er dem vi kan føre tilbage til år 1800.